lørdag den 26. januar 2013

Kage til ære for en Herre der er hel vild med alm. kagecreme.
 
Alm. lyse bunde, kagecreme med solbær mousse overtrukket med Toblerone creme! :)
 

torsdag den 24. januar 2013

Blå/sølv pige kage

Fødselsdagskage til en pige hvis ynglings farve er blå og sølv
 
Alm. lyse og chokolade bunde med Toblerone creme og hindbær mousse
 
 
 


mandag den 21. januar 2013

Hvor meget kage skal der til

Det kan være svært at vurdere hvor meget kage, der skal laves til et vis antal personer.

Man skal også tænke på om kagen skal serveres som et "måltid" til eftermiddagskaffe eller efter en stor middag.

Jeg plejer at bruge disse formler, det rammer det ret godt:

Til en rund kage:
Radius * Radius * PI (3,14) * højde / 200 = antal personer

Til en firkantet kage:
Længde * Brede * Højde / 200 = antal personer

søndag den 20. januar 2013

How to do´s

Jeg har fået rigtig meget inspiration fra hjemmesiden: http://himmelske-kager.blogspot.dk/

Bage kagen:
http://himmelske-kager.blogspot.dk/2011/02/grundlggende-kagedekoration-trin-1-at.html

Fylde kagen:
http://himmelske-kager.blogspot.dk/2011/02/grundlggende-kagedekoration-trin-2-at.html

Smøre kagen op:
http://himmelske-kager.blogspot.dk/2011/02/grundlggende-kagedekoration-trin-3-at.html

Betrække kagen med fondant:
http://himmelske-kager.blogspot.dk/2011/02/grundlggende-kagedekoration-trin-4-at.html

Lave kanter på kagen:
http://himmelske-kager.blogspot.dk/2011/03/grundlggende-kagedekoration-trin-5-at.html

Stable kagen:
http://himmelske-kager.blogspot.dk/2011/03/grundlggende-kagedekoration-trin-6-at.html

Planlægge et kageprojekt:
http://himmelske-kager.blogspot.dk/2011/03/grundlggende-kagedekoration-trin-6-at.html

Opskrift bunde


Bunde:

250 g sukker
125 g flydende margarine
3 æg
1 1/4 dl mælk (kan erstattes af 1 1/4 dl æblejuice)
250 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. Vanillesukker

Kan tilsættes 3 spsk kakao eller 150 gr. mandler for kakao eller mandel bunde

Sukker, margarine, æg og mælk piskes godt sammen. Mel, vanillesukker og bagepulver blandes derefter i.

Bages i en 24cm rund form ved 170 gr. alm. ovn i 35-40 min.
Lad den køle helt af, så siderne er bløde før den skæres ud til bunde (3 stk.)
 
Et tip for at få kagerne til at hæve mere jævnt og ikke så meget i midten, er at svøbe et vådt og vredet viskestykke om formen mens de bages. Jeg plejer at tage den af efter 35 min. og så lade kagen bage ca. 10-15 min. ekstra. 
 

Opskrift Fondant


MarshMallowsFondant:

15 marshmallows (de bedste er Haribo fra Netto)
1 spsk. olie - jeg bruger selv citronolie, da det giver en mere frisk smag
2 spsk. vand
Meget præcis 360 gr. flormelis

Vær meget præcis med vand og olie, en god ide er en måleske med 15ml.
Marshmallows, olie og vand kommes i en skål. Blandingen varmes i en microbølgeovn 1 min. eller til skumfiduserne er smeltet

Derefter blandes der flormelis i lidt efter lidt. Rør rundt med pisker med dejkroge på. Bland flormelis i, til massen er sej
 
Ud på bordet og ælt med lidt flormelis, til det er som modellervoks. Det skal klister lidt til sidst, da det giver det bedste resultat.

Lav det inden brug så det kan trække og blive lidt mere fast. Det skal opbevares i en lufttæt frysepose i køkkenskabet og IKKE køleskabet og kan holde sig i ca. 3 mdr.

Til at dække 1 kage på ca. 24 cm bruger jeg ca. 1 portion (400-500 gr.)

Vil man have farvet fondant, kan man købe det der hedder pastafarver. Frugtfarve duer ikke, da fondanten går i stykker hvis den kommer i forbindelse med væske. 

Icing (Royal Icing) (Til at lave kanter med)

Past. æggehvid(der)
Flormelis
Æggehviderne kommes i en skål, og der piskes stille og roligt flormelis i lidt af gangen.
 
Det er færdigt, når du kan trække piskerisene op, og der så dannes små toppe, der langsomt bøjer bagover.

Opskrift smørcreme (PSC)


PSC (Palmin-Smør-Creme):

Hvis der pyntes med fondant, skal kagen smøres godt op da cremer og mousser får fondanten til at svede.

125 gr rigtig smør
125 gr palmin
3 spsk mælk
450 gr. flormelis

Smelt smør og palmin

Rør mælk og flormelis i.

Lad det stå til blandingen har en cremet konsistens

Kan holde sig i køleskabet 1 uge eller fryseren i 3 mdr.

Smør kagen med et jævnt lag, på siden smøres nedefra og op.
Derefter smøres toppen af kagen og til slut gøres kanterne skarpe.

Opsmøring kan være det der tager længst tid, da det gør at kagen ser pæn glat ud og har flotte skarpe kanter. 

Opskrift mousse

Hindbær mousse: (denne kan også laves med andre bær)

300 gr frosne hindbær
5 dl fløde
100 gr. flormelis

Pisk fløden til den er meget stiv

Tø de frosne bær op og giv dem et hurtigt opkog på 1 min.

Mos dem med en gaffel sammen med flormelisen.

Tag husblassen og "kram" vandet af og kom det i en gryde og smelt ved svag varme. Når det lige er smeltet piskes det i hindbærerne (der skal piskes hurtigt, evt. med en gaffel), hinbærerne vendes derefter i fløden.
 
Jeg kommer nu moussen i en frysepose, da den så er lettere at fordele pænt på kagen.

Stil cremen i køleskabet et par timer til den er godt stiv


Hyldeblomst mousse:

5 dl. piskefløde
3 dl. koncentreret hyldeblomstsaft
5 blad husblad

Husbladsen ligges i kold vand i min. 5 min.

Pisk fløden til den er meget stiv
 
Tag husblassen og "kram" vandet af og kom det i en gryde og smelt ved svag varme. Når det lige er smeltet piskes det i hyldeblomst saften, (der skal piskes hurtigt, evt. med en gaffel), saften vendes derefter i fløden.

Jeg kommer nu moussen i en frysepose, da den så er lettere at fordele pænt på kagen.

Stil cremen i køleskabet et par timer til den er godt stiv

Appelsin mousse:

2 bæger pasteurisret æggeblommer
50 g sukker
3 tsk vanillesukker
5 dl piskefløde
2 store økologisk appelsin
7 blade husblas (følg anvisningen på pakken)

Husbladsen ligges i kold vand i min. 5 min.
 
Pisk fløden til den er stiv

Pisk æggeblommer, sukker og vanillesukker til en god æggesnaps og vend den i fløden

Riv appelsinskallen fint og pres saften ud (ca. 1 dl.) - begge dele kommes i en gryde og gives et opkog.

Tag husblassen og "kram" vandet af og kom det i den varme appelsinsaft, så det smeltes.

Lad blandingen afkøle meget let inden den røres forsigtigt (i en tynd stråle) i flødeskumsblandingen

Lime mousse: (Citron kan også bruges)

5 dl Piskefløde
2 dl Creme fraîche
2 dl Yoghurt Natural
1 1/2 dl Sukker
1 dl Lime saft (ca. 4-6 limefrugter)
6 Blade husblas

Pisk fløden til den er stiv

Pisk derefter creme fraîche, yoghurt og sukker sammen ved lav hastighed, indtil sukkeret er opløst.

Læg husblassen i blød i koldt vand. Kram vandet fra og smelt det i limesaft og -skal og afkøl det.

Rør husblas-lime i yoghurt-blandingen i en tynd stråle og rør hurtigt.

Vend til sidst flødeskummet i.

Cremen sættes på køl et par timer til den er stiv nok til at lægge i kagen.

Opskrift creme


Toblerone Creme: (kan også laves med hvid chokolade mousse)

5 dl fløde
400 gr toblerone

Pisk fløden til den er stiv

Smelt 200 gr toblerone over et vandbad

Når den smeltende toblerone er fingerkold blandes den med fløden

Hak de sidste 200 gr toblerone og bland stykkerne sammen med fløde/chokolade cremen.

Stil cremen i køleskabet et par timer til den er godt stiv

Skildpade Creme:

5 dl fløde
150 gr. Mørkt chokolade
8 store skildpadder

Pisk fløden til den er stiv

Smelt chokolade og skildpadder over et vandbad

Når den smeltede chokolade er fingerkold blandes den med fløden

Stil cremen i køleskabet et par timer til den er godt stiv

40 års kage

Kager til min svorgers 40 års fødselsdag
 
Han er en værrer en af slagsen, så derfor skulle kagerne passe til ham.
 
Begge bygget op på alm. lyse og chokolade bunde
 
Den ene indeholder toblerone creme og hindbær mousse
den anden skildpadde creme og hindbær mousse


Blomsterkage

Kage til min kære farmors 85 års fødselsdag
 
Fondanten blev ikke lagt så pænt om kanterne, derfor alle de fine blomster :)
 
Består af alm. lyse og chokolade bunde med toblerone creme og hindbær mousse


Min første fondant kage

Min allerførste fondant kage blev lavet til min søns 1 års fødselsdag
 
Vi fik en rigtig flot kage til hans barnedåb og der besluttede jeg, at når tiden blev til det, ville jeg også lære at lave store flotte kage og arbejde med fondant.
 
Så her startede mit kage eventyr!
 
Så et lille års tid senere og nu er bette manden i dagpleje og mor her har mere tid til sjov :)
 
Alm. lyse og chokolade bunde, toblerone creme og jordbær creme med friske jordbær fra haven 


Blomsterkage

Jeg skal lave konfirmationskage til en kollegas datter og derfor denne smagsprøvekage som mine kollegaer måtte udsættes for.
 
De blev kun glade for at være prøve kaniner og kagen var allerede spise kl. 10.30 :)
 
Alm. lyse og chokolade bunde, toblerone creme og hindbær mousse
 

Festelig kage med prikker

Kage til 1 års fødselsdag
 
Til en veninde med masser af spræl og balade, hvis datter blev 1 år.
 
Kagen skulle afspejle hende og det syntes jeg lykkedes meget godt.
 
Alm. lyse og chokolade bunde med toblerone creme og hindbær mousse.
 

M&M kage

M&M kage
 
Jeg skal lave konfirmationskage til en kollegas datter og derfor denne smagsprøvekage som mine kollegaer måtte udsættes for.
 
En hurtig og fiks løsning med vaffelrør (ca. 1½ dåse er brugt) der er klistret fast med PSC og M&M på toppen
 
Alm. lyse og chokolade bunde med hvid toblerone creme og lime mousse
 
En lækker kombination med det lidt bitre og søde sammen.
 


Fødselsdagskage

Fødselsdagskage til en kær veninde
 
Den klassiske - alm. lyse og chokolade bunde med toblerone creme og hindbær mousse
 


Baby conversesko

Baby conversesko lavet i fondant


Blomsterkage

Kage lavet på kursus hos www.kageoplevelser.dk

Kan kun anbefales :)


Halloween kage

Halloween kage
 
Denne blev lavet til en lokal kagekonkurrence slut oktober, så temaet var åbentlyst. Kagerne blev solgt og overskudet gik til Red Barnet i lokalområdet.
 
Jeg fik 1. pladsen for den flotteste kage, så må man godt være stolt når det er min kage nr. 5 :)
 
Alm. lyse og chokolade bunde, toblerone creme og hindbær mousse.
 

Fødselsdagskage

Kage til min egen fødselsdag
 
Alm. lyse og chokolade bunde med toblerone creme og hindbær mousse
 

Fødselsdagskage

Fødselsdagskage til min kære far
 
Endnu en undskyldning til at lave en enkelt lille bitte kage :)
 
Alm. lyse og chokolade bunde med den klassiske sammensætning af toblerone creme og hindbær mousse





Bondekage

Endnu en god undskyldning for at lave kage - fødselsdag :)
 
Denne drengs morfar er bondemand og har stort økologisk landbrug med køre og masser af traktorer så udsmykningen skulle selvfølgelig være derefter.
 
Indeholder alm. lyse og chokolade bunde, toblerone creme og hindbær mousse
 






Firmakage, Originalen

Firma kage til Originalen
 
Firmaet havde været så flinke at lave plakater og flyers til Give Bazar, imod betaling i kage.
Så derfor skulle de have en ordentlig en af slagsen.
 
Indeholder alm. lyse og chokolade bunde, toblerone creme og hindbær mousse.
 

Hello Kitty

Hello Kitty / Sommerfugle kage
 
Fødselsdagskage til to piger, hvoraf den ene er vild med Hello Kitty og den anden er vild med sommerfugle - så de to ideer skulle kombineres i samme udsmykning.
 
Indeholder alm. lyse og chokolade bunde med toblerone creme og hindbær mousse





Carskage

Cars kage til 7 års fødselsdag
 
Indeholder alm. lysebunde med toblerone creme.





Dåbskage

Dåbskage til Hakon
 
Min første stabel kage, hvilket var med fin succes.

Begge lag indeholder alm. lyse og chokoladebunde, toblerone creme og hindbær mousse

Kage til 1 års fødselsdag

Indholder alm. lyse og chokolade bunder, toblerone creme og hindbær mousse.